Fra Ballerup bibliotek
til Royal Copenhagen

Efter veloverstået barn- og ungdom, hvor jeg tegnede, malede og formede så ofte, det lod sig gøre, debuterede jeg på min professionelle løbebane i slutningen af 60’erne, da jeg fik antaget sort-hvide papirklip til salg i “Den Permanente”. Midt i 70’erne begyndte jeg at arbejde med tekstilmaleri, og i 1983 arrangerede jeg min første udstilling. Det var på Ballerup Bibliotek med det formål at vise andre, hvad nål og tråd, flitter og farver også kunne bruges til.

Det er blevet til mange og mange forskellige manifestationer i tidens løb, bl.a. mere end 100 udstillinger i kunstforeninger m.v. Til min store glæde er jeg blevet brugt meget bredt. Siden har jeg suppleret tekstilmalerierne med silkemalerier, scenografi, julemærker og plakater – ikke mindst til Eventyrteatret gennem 10 år. Miljøgruppen NOAH har glæde af min Noahs Ark-plakat. Jeg har lavet postkort til LYSGLIMT, gavebilleder til institutioner, fane til 100 års jubilæum og valgplakat til Socialdemokratiet i Ballerup, juletableauer i Amagercentret og CITY 2 og mm.

Kontakt mig

Herfra kan du sende mig en besked fra en hvilken som helst computer i hele verden, blot den har net-adgang. Husk at notere din e-mail adresse eller tlf.nr./adresse, så jeg kan kontakte dig.

 

Kirsten Seeberg, billedkunstner

Pæremosevej 9, 2750 Ballerup

Mobil: 2818 0913

E-mail: kirsten@seebergbilledkunst.dk